Volkswagen e-Golf var en af de første familie-elbiler der kom på markedet.
Lige siden introduktionen i 2014, har den været blandt Europas fortrukne elbiler, og den klassiske Volkswagen kvalitet har sat nye standarder i dette marked.
Bilen fik i 2017 en større opdatering, der bød på 50% mere rækkevidde, flere hestekræfter og endnu mere moderne teknologi.
Ligesom søstermodellerne med benzin- og dieselmotorer er el-versionen et godt bud på den perfekte familiebil. I hvert fald hvis det daglige kørselsbehov ligger på under 200 km. pr. dag.
Ønsker man at bruge bilen til længere ture, kan det også sagtens lade sig gøre, da bilen fås med CCS stik til lynhurtig opladning på farten.
Hos PureDrive har vi meget erfaring med VW e-Golf, og det er altid muligt at booke et møde, hvor man kan få en præsentation af bilen.
Det er også muligt at få en testkørsel i Volkswagen e-Golf, da vi normalt har en lille håndfuld på lager.